Spring til indhold

Skolefodbolden er skudt i gang

Onsdag den 4. oktober skulle 2. runde af dette års turnering i skolefodbold spilles. I år er det drengene, der stiller med et hold. Denne runde var Tølløse Skole på hjemmebane, og kampene blev afviklet på kunstbanen og ved siden af på opvisningsbanen.
04.10.2023

Kom godt fra start

I første runde vandt drengene to ud af tre kampe – og gik sikkert videre, så der var pres på. Helst ville de vinde alle tre kampe, men kunne de det? Det var nogle stærke modstandere, der troppede op.

Opbakning på hjemmebane

Første kamp skulle spilles klokken 10.00. Her mødte hjemmeholdet Jyderup Skole, og mange klasser var oppe og heppe på drengene. ”TØLLØSE – TØLLØSE – TØLLØSE”, bølger og jubelråb lød det fra sidelinjen. Scoringen kom – og fans’ne var ellevilde! Kampene varede i 2 x 20 minutter, og da der blev fløjtet af, var der ti minutters pause før næste kamp blev fløjtet i gang

skolefodbold

Mere modstand

Anden kamp mod Dianalund bød på mere modstand. Det var nogle store gutter med god fysik – men vi klarede den, fik scoret – og kampen endte 1-0. Sidste kamp mod Hvalsø gav vi den fuld gas, fik endda et (fortjent) rødt kort, og vi fik heldigvis scoret til sidst, så kampen endte 2-2.
Jublen ville ingen ende tage – og fodboldfeberen raser videre i næste runde!

Vi glæder os!



Feedback

Sidst opdateret

11.10.2023

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson