Velkommen til nye elever på Tølløse Skole

Velkommen på Tølløse Skole
Vi er glade for, at du har valgt Tølløse Skole til dit barn og byder dig hjerteligt velkommen. I hele dit barns skolegang vil dygtige lærere, pædagoger, ledelsen og skolebestyrelsen være optaget af, at dit barn lærer og udvikler sig, og at hver dag er en god skoledag.
Skolestart er en stor ting for både børn og forældre, og vi glæder os til at komme i gang med det næste skridt for de nye elever.
Besøgsdage:
Hvis dit barn er indskrevet i 0. klasse og skal starte i august 2023, har vi planlagt besøgsdage sammen med børnehaverne i nærområdet. Børn fra andre børnehaver, eller børn der kommer hjemmefra er også velkomne på disse dage sammen med deres forældre.
Fredag den 2. juni: Store legedag klokken 9:30-12:00 (inklusiv spisning af medbragte madpakker, hvis man ønsker)
Torsdag den 8. juni: Børnehaverne er på besøg i de klasser de skal gå i. klokken 10:30-11:15
Torsdag den 15. juni: Børnehaverne er på besøg i de klasser de skal gå i. klokken 10:30-11:15
Vi sender information om skolestart, skemaer, intro i SFO'en til forældre på e-boks i slutningen af maj måned
Se skoleårets ferier og lukkedage her: Ferier og lukkedage
Hvem er vi
På Tølløse Skole prioriterer vi et godt børnefællesskab, hvor børnene kan lide at være sammen med hinanden, og hvor alle er inkluderet i fællesskabet. Vores undervisning og tilgang fokuserer på børnenes styrkesider, og vi arbejder vedvarende med at udvikle og forbedre læringsmiljøet med udgangspunkt i forskningsbaseret viden, da vi allerhelst vil gøre mest af det, der virker. Det skal være et rart sted at være, og det tager vi fælles ansvar for - både elever, lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
Frihedsforsøget på Tølløse Skole
Holbæk Kommune er udvalgt til et frihedsforsøg, der har sat kommunens skoler fri i tre år. På Tølløse Skole er vi i gang med at udforske, hvordan vi kan bruge denne frihed. I processens opstart har det været vigtigt for os, at det er elevernes drømme om en god skole, der bliver basen for forandringen. Det betyder, at vi hele tiden har plads til at udvikle rammerne for undervisning. Det kan være i form af en omlægning af skoledagene, undervisning på tværs af trin og alternative faglige forløb.
I kan følge med i Tølløse Skoles frihedsforsøg på www.børnenesskole.dk
Praktiske informationer
AULA:
AULA er skolens platform til at kommunikere med forældre. Det er her forældre og lærere har den daglige kontakt.
Vi benytter Komme/gå i AULA. Kontakt skolens kontor, hvis du har spørgsmål.
Afhentning/beskeder
Børn i indskolingen må kun hentes af andre end forældrene, gå selv mv. hvis der forud er indgået aftale med forældrene herom.
Hvis der er beskeder til skolen skrives på AULA til klassens lærere.
”Skofrit-område”
Fra efterårsferien til 1. april. På skolen skal man benytte indesko for at holde gulvarealet fri for grus, vand o.l. Der er placeret blå overtrækssko ved alle indgange, trækkes over egne sko, inden der trædes indenfor i skolens bygninger.
Sygdom
SFO - meldes i Komme/gå
Skole - meldes i Aula (Fravær)
Husk at både SFO og skole skal have besked ved sygdom.
Ind-og udmeldelser
Skole: sker til skolens administrative center, lærer eller skoleleder
SFO: Ind-og udmeldelse sker via Holbæk Kommunes hjemmeside-pladsanvisningen. Der benyttes NEM-ID
Åbningstid i SFO
Skoledage: 6.30-8.10 og 13:30-17.00 (fredag 16.30)
Sidst opdateret
17.05.2023
Ansvarlig redaktør