Spring til indhold

Referater 2021/2022

Her kan du læse mødereferater fra skolebestyrelsesmøderne

Skolebestyrelsesmøde den 26. april 2022



 

Tirsdag d. 26. april 2022 kl. 18:00-20:00

Mødedeltagere. Tanja, Birthe, Louise, Martin, Emilie online, Mette
Afbud: Lisbeth, Rasmus, Camilla, Andreas, Lisbeth,


Pkt. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden.

Pkt.2. Nyt fra elevrådet.

Det skal laves en procedure for, hvordan eleverne høres i SB. Det er et arbejde der kommer til den kommende SB

Pkt. 3. Budget gennemgang, Tina Birkedal deltager.

Gennemgang af Budget, drift og overordnet. BOF, her meldes det ind at vi forventer et underskud på 5.4 mio. Der redegøres for underskuddet og de faktorer der har bevirket dette, herunder de segregerede elever, hvor Tølløse Skole har en andel i at skulle finansiere den centrale puljes faktiske udgift.
I skolens driftsbudget er der ligeledes er forventet merforbrug, dette forklares for en stor del i afholdelse af sidste års aflyste lejrskoler. Budgettet er estimeret ud fra de kendte data der er fra sidste kalenderår, samt data fra det gamle Kildedam skole.
SFO budget er forældrebetalt og budgettet balancerer.
Skolens bestyrelse har fået gennemgået skoens budget og godkendt dette.

Pkt. 4. Fagfordeling

- timetal, reduktion til ressourcer for prøvehandlinger
- klasser kommende 6. årgang. Skal vi have 2 store eller 3 mindre?
- Skoleplan er meldt ud og gennemgås med personale onsdag d. 27/4
- Til orientering arbejdes der med skolens lokale ressourcer og som en del af børnenes skole og styrkelse af læringsfællesskaber arbejdes der på, at udnytte og tilgodese alle elever.

Pkt. 5. Skolebestyrelsesvalg

Det er usikkert, hvem der stiller op til den kommende SB. Louise og Lisbeth har begge meddelt at de skal på uddannelse og derfor ikke kan afse tid.
Lisbeth tager gerne et år mere, hvis det sikrer Z-klassens repræsentation i SB.
Martin vil gerne prikke ligesom SB laver et opslag, der kan lægges på FB og Aula. Administrationen står til rådighed, hvis SB har brug for understøttelse i processen.
Det anbefales at få Skole og Forældre ud til at fortælle om bestyrelsesarbejdet, dette måske i oktober.

Pkt. 6. Princip om skolehjem samarbejde

Der er lavet et princip for skolehjemsamarbejde, dette er behandlet af skolebestyrelsen. Det lægges på skolens hjemmeside.

Pkt. 7. evt.

- Stillingsopslag skoleleder
- Skolebestyrelses input til kommende skoleleder.
- deltager i ansættelse udvalg 2 stk.
- Hvordan er programmet for kommende 0.klasse. Inviteres ALLE børn til førskoledage? det undersøges og der sendes besked til kommende forældre.


Punkt til næste møde: Trivselsundersøgelse.

Skolebestyrelsesmøde den 23. februar 2022



Sted: Tølløse Skole, Udskolingens Aula, Sportsvej 3, 4340 Tølløse
Mødedeltagere: Tanja, Martin, Birte, Merete, Elisabeth, Andreas, Camilla, Emilie (deltog online), Jakob (ref.)
Afbud:
Fraværende:

Pkt. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v/Tanja

Ad 1: Tanja bød velkommen og dagsorden godkendt.

Pkt. 2. Siden sidst v/Tanja og Jakob

Ad 2: Orientering om og drøftelse af den nuværende ledelsessituation hos Tølløse Skoles fødeskoler: St.Merløse, Ugerløse og Stestrup, hvor Jakob midlertidigt varetager den overordnede ledelse på alle tre skoler frem til 1.maj, mens pæd.leder Rasmus Nederskov varetager ledelsen af X-klasserne på Ugerløse.

Pkt. 3. Budget 2022 v/Jakob

Ad 3: Bilag omdeltes og drøftelse om nøgletallene på både almen og SFO-området, som blev taget til efterretning.

Pkt. 4. Drøftelse/gennemgang og beslutning: Antimobbepolitik godkendes og sendes til elevrådet -v/alle 

Ad 4: Birthe sender alle for godkendelse i løbet af ca 1 uge. Jakob tilføjer info vedr. responseteamet.

Pkt. 5. Redigering af næste principper igangsættes v/alle 

Ad 5: SKB-oplægget kort drøftet og godkendt, med den kommentar, at de 3 dages svarfrist på henvendelser blot kan være en tilkendegivelse af at henvendelsen er modtaget, og at et indholdsmæssigt svar kan tage længere tid at vende tilbage med, afhængig af f.eks. kontekst, indhold, samarbejdspartnere (f.eks. PPR) der også skal give input til et svar mv. mv.

Pkt. 6. Status: Z-klasserne v/alle

Ad 6: Camilla gennemgik resultatet af undersøgelsen, og denne blev drøftet, og med en generel konklusion om en god trivsel blandt eleverne til følge. Arbejdsgruppen ønsker at interesse sig for forældretilfredshed i z-klasserækken, og forskellige metoder blev drøftet, herunder foreslog Camilla, at søge svar i den i efteråret gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse, enighed om at dette er udgangspunktet for arbejdsgruppen.

Pkt. 7. Skolebestyrelsesvalg v/Tanja

Ad 7: Tanja opfordrede til at komme med idéer vedr. inspiration til eventuelt interesserede kandidater til den kommende skolebestyrelse for Tølløse Skole. Nøgleord kunne være:
- mulighed for indsigt og indflydelse på skolens udvikling, f.eks. ift. retningslinjer, politikker mv.
- et godt socialt/kollegialt fællesskab med andre engagerede forældre.
Gennemgang af tidsplan – ny skolebestyrelse tiltræder 1.8.2022: opfordring til at stille op til SB til forældrene på 6. årgang på St. Merløse, Ugerløse og Stestrup, herunder også drøftelse om forskudte valg.
Foreløbig tilkendegiver Martin og Andreas at ville genopstille.

Pkt. 8. Eventuelt v/alle

Ad 8: Tanja: henvendelse om at tragisk dødsfald blandt eleverne efter alvorligt sygdomsforløb. Jakob redegjorde for forløbet.

 

 

Skolebestyrelsesmøde den 19. januar 2022



Sted: Tølløse Skole, Udskolingens Aula, Sportsvej 3, 4340 Tølløse
Mødedeltagere: Tanja, Birthe, Emilie, Andreas, Martin, Lisbeth, Jakob
Afbud: Camilla
Fraværende: Louise

Pkt. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v/Tanja

Ad 1: Dagsorden godkendt.

Pkt. 2. Siden sidst v/Tanja og Jakob

Ad 2: Orientering: afventning på budget 2022
Orientering: Jakobs midlertidige opgave for Holbæk Kommune med overordnet ledelse i februar og marts af Stestrup, St. Merløse og Ugerløse i forlængelse af at skolelederne hos både Stestrup og Ugerløse har søgt og fået nye skolelederstillinger udenfor Holbæk Kommune. Rasmus Nederskov varetager den midlertidige ledelse af X-klasserne i Ugerløse. Drøftelse i den forbindelse, bl.a. om vigtigheden af gode lokale fødeskoler til Tølløse Skole.
Orientering: Tanja orienterede om arrangement for alle skolebestyrelsesmedlemmer i Holbæk Kommune. Gode drøftelser, men lidt tvivl om repræsentationen, hvor nogle skoler havde sendt medarbejderrepræsentanter i stedet for forældrerepræsentanter. Der bliver arrangeret endnu et møde af denne slags.

Pkt. 3. Drøftelse/gennemgang og beslutning: Antimobbepolitik v/alle – se også bilag

Ad 3: Med udgangspunkt i bilaget (bilag 1) drøftelse om tilretning af oplægget fra Kildedamsskolens tid. Enighed om at det er et godt udgangspunkt, og Birthe tilbød at stå for redigering/tilretning. Enighed om det var en god idé og tak til Birthe for at ville påtage sig opgaven. Drøftelse om lancering af den redigerede udgave i kombi med SB's fokus på øget aktivitet i alle klasseråd samt det at kommunikere godt via de platforme, som er til rådighed, fx hjemmeside, Aula mv. Birthe sender den redigerede udgave til Tanja og Jakob for videreformidling til godkendelse hos hhv. elevråd og medarbejdere.

Pkt. 4. Status: 6.Z v/alle

Ad 4: Martin orienterede om tekniske udfordringer med at få elev-undersøgelsen til at køre, men på møde holdt d.d. faldt alt på plads inkl. spørgeramme mv. De bliver sendt online til alle elever på mandag 24. januar. Opfølgende undersøgelse iværksættes inden sommerferien. Drøftelse om eventuel forældre-undersøgelse også. Emilie drøfter mulighederne med pæd. leder Rasmus.

Pkt. 5. Drøftelse og beslutning: hvordan forholder vi os til eksamen i de praktisk-musiske fag, hvis beslutningen lægges ud til skolerne v/Tanja og alle

Ad 5: Tanja redegjorde for status: en rundbords-snak om hvordan Tølløse forholder sig, hvis beslutningen om eksamen bliver lagt ud til skolerne. Drøftelse om at pandemien er meget rammesættende for hvad der overhovedet er muligt, men vigtigt at få gennemført eksaminerne i en eller anden form. Særligt kan denne type eksaminer være gode, at ’shine’ i for de elever, der kan have sværere ved de ordinære eksamensfag.

Pkt. 6. Status: Frihedsforsøget/Børnenes skole v/Jakob og alle

Ad 6: Efter den pædagogiske dag 8. dec. 2021 mange gode og konkrete prøvehandlinger og aktiviteter planlægges, drøftelse på TRIO-møde denne uge, og i løbet af nogle uger går skemalæggerne i gang, således, at de planlagte prøvehandlinger mv. iværksættes. Gode tilbagemeldinger fra de ansatte på den pædagogiske dag, både fagligt og socialt, og allerede nu enighed om at det gentages i kommende skoleår, med 1-2 pædagogiske dage planlagt i forbindelse med planlægning af skoleåret, således at datoerne kan meldes ud i god tid. Opmærksomhed på at Z-klasserne også bliver en del af frihedsforsøget, som stadig kræver afklaring i.fht. hvordan det bedst kan tilrettelægges på en mulig og meningsfuld måde i.fht. fx skemalægningen, og pt. dialog bl.a med skemalæggerne herom.

Pkt. 7. Eventuelt v/alle

Ad 7: Tanja: henvendelse fra Syddansk Universitet (SDU) vedr. undersøgelse med forældres syn på arbejdet med kvalitet i folkeskolen, i forbindelse med forskningsprojekt på SDU. Enighed om at deltage via udsendelse af link til undersøgelse på Aula.
Birthe: ønske om status på trivselsindsatsen på 4. årgang, hvor Jakob kunne melde tilbage at der på baggrund af en markant, ressourcemæssig indsats fra responsteamet nu begynder at virke. Opfølgende forældremøde onsdag 26.januar kl.17.00.

Skolebestyrelsesmøde den 17. november 2021



Sted: Tølløse Skole, Konferencerummet, Sportsvej 3, 4340 Tølløse
Mødedeltagere: Tanja (formand), Birthe (næstformand.), Lisbeth, Martin, Louise, Camilla, Tina og Jakob (ref.)
Afbud: Emilie, Andreas + elevrepræsentanter

 

Pkt. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v/Tanja

Ad 1: Tanja bød velkommen og dagsorden godkendt.

Pkt. 2. Budgetopfølgning v/Jakob og gæst: Adm. leder Tina Birkedal Hansen

Ad 2: Tina introducerede sig selv som administrativ leder, herunder om den nye administrative struktur i den nye skolestruktur. Herefter gennemgang af budgetopfølgningen (der blev delt rundt) for Tølløse Skole og de forandringer der sker pt. efter den nye skolestruktur trådte i kraft pr. 1.8.2021, hvor Tølløse Skole er blevet selvstændig, også i budgetmæssig forstand. Generelt forventes der pt. et mindre forbrug på ca. 0,5 mio. kr. samlet set for almen + z-klasserne, at SFO1+2 opfylder budgettet, mens specialundervisningsbudgettet pt. udviser et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr., som skyldes den økonomiske oprydning efter den gamle skolestruktur, hvor Tølløse Skole lå under området Kildedam. Tina perspektiverede omkring specialundervisningsbudgettet, herunder årsagerne til at Tølløse Skole har overtaget et merforbrug mv. Tanja vil løfte drøftelsen om specialundervisningen, herunder eksempelvis tildelingsmodellen mv. ind i Holbæk-regi. 

Pkt. 3. Drøftelse Antimobbepolitik v/alle

Ad 3: Tanja ønskede, at elevråds-repræsentanterne også deltager i den drøftelse. Enighed om dette, punktet sætte på i januar, og bilag på eksisterende antimobbestrategi fra Kildedam medsendes.

Pkt. 4. Status på trivsel i Z-klasserækken /alle

Ad 4: Lisbeth: der har været lidt tekniske udfordringer med at få sat undersøgelsen i gang, men Rasmus har været dialog med Holbæk Kommune om sagen, som nu skulle være løst, så undersøgelsen kan gennemføres.

Pkt. 5. Status på Frihedsforsøget Børnenes skole v/alle

Ad 5:

  • Drøftelse om: positivt åbent hus-arrangement 3. nov., hvor mange, interesserede forældre dukkede op og bidrog med input.
  • Pæd. dag 8. dec. kl.12-20, hvor lærere, pædagoger og ledelse arbejder videre med konkrete initiativer pba. Alle de mange inputs fra både forældre og elever.
  • Mini-seminar for skolebestyrelser: enighed om en positiv og lærerig oplevelse

Pkt. 6. Input til årshjul v/alle

Ad 6:

  • december: Julearrangement for SB aftalt til tirsdag 14. dec. kl.17 på Tølløse Skole. Jakob drøfter med Thomas mht. forplejning. I forbindelse med julearrangementet drøftes også Børnenes Skole med udgangspunkt i resultaterne af pædagogisk dag 8. dec.
  • januar: Antimobbestrategien behandles og om muligt besluttes, ellers beslutning på februar-mødet, Budgetopfølgning
  • februar: Skole-hjem samarbejdet drøftes.

Pkt. 7. Eventuelt v/alle

Ad 7:Fremover fast punkt med orientering fra ledelsen, herunder evt. gæster fra administrationen el.lign. afhængig af orienteringens indhold, formål mv.

Fremover fast punkt med orientering fra elevrådet

Drøftelse om kommende 0. årgang om hvor stort optag der er plads til fx ift. optag af børn udenfor distriktet

Drøftelse om skolemælk, som pt. ikke eksisterer af ressourcemæssige årsager, herunder ikke mindst om hvem der skal uddele mælken…det er problemets kerne, for ingen til at varetage opgaven, og sådan er det fortsat, så derfor ingen skolemælk.

 

Skolebestyrelsesmøde den 22. maj 2022



Onsdag d. 22 maj 2022 kl. 18:00-20:00

Mødedeltagere: Tanja, Andreas, Lisbeth, Louise , Martin, Anders , Camilla, Rasmus og Mette
Afbud: Emilie og Birthe

Pkt. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden.

Godkendt

Pkt.2. Ansættelse af ny skoleleder

  • Martin er oprettet som bruger i Emply.
  • Der har været et par interesserede , der vises rundt på skolen. der er yderligere tre aftaler i pipeline.
  • Næste SB-møde er sammenfaldende med 2. samtale. Der laves ny dato for SB er d. 21. juni. kl.18.30 , der serveres en bid mad ved dette sidste møde.

Pkt. 3. Skolebestyrelsesvalg

  • Udkast til Aula om valg til Skolebestyrelse
  • Formand har lavet et udkast, der skal lægges på Aula, for derved at opfordre til deltagelse i skolebestyrelsen. Dette er godkendt af SB. Formand lægger opslag på Aula.
  • Det er et suppleringsvalg, så der ikke en valghandling.
  • Administrationen understøtter ved at lægge opslaget op på SoMe.

Pkt.4. Fagfordeling

  • økonomi og klassedannelse
  • Orientering om at vi skal læggen handleplan for , hvordan vi kan nedbringe det estimerede forbrug hos Tølløse Skole.
  • Der er generelt interesse for skolen og SFO, dette er positivt . Der er ligeledes også interesse for særligt kommende 7. årgang.
  • Lærere og forældre er inddraget i samtale om kommende 6. årgang
  • Der er udtalt bekymring for miljø og læring for børn og voksne.
  • SB. Ønsker generelt at der laves 3 klasser på store årgange. Dette kræver at der flyttes på eleverne, så 8. og 9. klasse flyttes til det nuværende mellemtrin, mens 5. 6. og 7. klasse skal være i nuværende udskoling.
    4. årgang placeres i medierum og billedkunstlokale ””, alternativt at der bygges et rum i SFO. Dette er på tegnebrættet i bygge og anlæg.

Konklusion
SB ønsker at der dannes 3. kommende 7. klasser, hvor elever der er bosiddende i Stenlille, tilbydes at kunne gå hos Tølløse Skole og 2 kommende 6. klasser. hvor ekstra ressource prioriteres, dvs. ressourcen skal indgå i 6. årgang og ikke kan bruges til vikardækning, ligesom ressourcen skal vikardækkes ved fravær.

Pkt. 5. Trivsel

  • National måling
  • Gennemgang af skolerapporten . Eleverne har taget testen i efteråret 2021
  • Opmærksomhed på trivsel i indskoling, særligt pauser og følelsen af at føle sig alene. Der er tilknyttet ResponsTeamet på 1. årgang.
  • Dejligt at eleverne oplever at få hjælp
  • Der tales om styrkelse af de t gode forældresamarbejde
  • SB kigger tallene gennem hjemme.

 

  • - status på z klasserne
    Z-klassen har været en del af den nationale trivsel, klasserne har ligeledes lavet deres egen trivselsmåling, på baggrund af tilsyn med enkelte klasser. D et konkluderes at eleverne generelt trives og det vurderes ikke at der er grund til at lave særlige indsatser på området.
  • Der har været en god dialog om elevernes trivsel hvilket fordrer et godt samarbejde.
    Det er en præmis at skolen lede s p å data og tæt på praksis. Dette er vi som ledere opmærksomme på i vores teamarbejde med klasseteams

pkt. 6. Input til skolebestyrelsens årsberetning

  • Der gives input til BS til årsrapport.

pkt. 7. evt.

  • Orientering om uanmeldt tilsynsbesøg ift. skolens arbejdsmiljø.
  • Kost og sundheds politik ønskes gennemgået.
  • Principper og forebyggelse af voldsomme episoder, gennemgås på kommende SB møde
  • der ønskes en mere fleksibel og pengeløs mulighed for elever ift. at handle i cafeen


Feedback

Sidst opdateret

03.10.2023

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson