Spring til indhold

Skolebestyrelsesmøde den 28. september 2022

Onsdag den 28. september 2022 kl. 18:00-20:00
Sted: Tølløse Skole, Personalestuen, Sportsvej 3, 4340 Tølløse


Afbud: Asker


Pkt. 1. Velkomst, mandtal og godkendelse af dagsorden

Referat: Godkendt dagsorden

Pkt.2. Nyt fra elevrådet.

Elevrådet deltager. Punktet er en uformel drøftelse af hvad, der rører sig i kredsen af elever, herunder deres ønsker og håb for frihedsforsøget og Børnenes skole. Samtidig et bud på fokusområder i elevperspektiv i dette semester/skoleår

Referat: Lærke deltager i skolemødet og fortalte hvad der p.t. rører sig i børne/unge-højde.

  • Afstemt skoleslippetid med bustider, så man ikke skal vente (Bussen kører for nogle elever i forlængelse af 13:30, men hvis slippetid er 13:45 skal de vente på den næste bus)
  • Flere skraldespande, især uden for.
  • Flere frikvartersaktiviteter, herunder bordfodbold og andet, som også kan bruges i dårligt vejr.
  • Affald på stier og gader frem og tilbage til byen, hvor eleverne provianterer i løbet af skoledagen Affaldet smides alt for ofte på gaden
  • Indeklima – Urimeligt varmt i sommerperioden, hvor det kræver åbne døre, der giver en del støj ind til klassen, når der er trafik på gangene.
  • Skillevæg mellem klasserne skal repareres. Steen orienterede om at reparation er sat i værk; samme opmærksomhedspunkt var nævnt på sidste måneds forældremøde på 9. årgang.

Pkt. 3. Elevaktiviteter i pausetiden i løbet af skoledagen

Skoleleder har haft en del henvendelser omkring ikke-hensigtsmæssig adfærd hos nogle elever, når de holder pause og/eller forlader skolens område med andre ærinder. Skoleleder ønsker en drøftelse med deltagelse af elevrepræsentanter og inddragelse af deres elev-perspektiv i bred forstand, omkring den nuværende retningslinje, der giver mulighed for at de ældste elever kan forlade skolens område uden tilsyn, når det er skoletid.  

Referat:

I forlængelse af elevindlæg omkring affald, når eleverne går i byen i frikvarteret, havde vi drøftelse omkring uhensigtsmæssig adfærd, når de ældste elever går i byen.  Der var argumenter for og imod, at eleverne har frihed til at forlade skolen i skoletiden. Måske kunne der være mere attraktive ”tilbud” på skolen, f.eks. en kiosk etc., som gjorde byturene overflødige.

Vi besluttede at have dialog med eleverne, få dem til at forholde sig på ny til de aftaler, der eksisterer og opfordre til gode vaner og væremåder, når eleverne forlader skolen.

Elevopfordring til tydelig dialog, så budskabet står tydeligt og eventuelle konsekvenser er kendt og transparente.

Der var også drøftelse om eventuelle misbrugsproblematikker og hvordan sådanne scenarier i givet fald skulle håndteres.

Vi genbesøger punktet efter behov. Skolebestyrelsen bliver orienteret om ovennævnte elevdialog.

Pkt. 4. Skolebestyrelsens årshjul

Gennemgang af det eksisterende årshjul og beslutning om revidering af eksisterende principper i løbet af det kommende skoleår. Hvad skal vi have fokus på i bestyrelsesarbejdet i dette skoleår?

Referat:
Årshjul bibeholdes, suppleres med i august med ”Høringssvar omkring næste års budget” i august.

Pkt. 5. Skal vi have genindført systemet med skolemælk?

Der er med jævne mellemrum forældre – herunder nye forældre – som efterspørger skolemælk. Kan vi finde en model, hvor det ikke er et ressourcetræk på skolens medarbejdere eller de kommunale servicefolk, som giver mulighed for skolemælk? Eventuelt elev-administreret med de fordele og ulemper det kunne give? En drøftelse af ønsker og muligheder i forældreperspektiv sammenholdt med skolens praktiske muligheder.

Referat:
Mulighederne blev drøftet, herunder sundhedsaspektet. Forslag om at forespørge om praktiske løsningsmuligheder hos Dansk Skolemælk i forhold til den daglige håndtering, men også holdning om at det ikke er skolens opgave; forældrene må lade børnene medbringe den mælk eller andre (sundhedskorrekte) drikkevarer, de ønsker. Efter god og livlig debat, var der konsensus om, at der ikke var overvejende stemning for at (gen)indføre skolemælk.

Pkt. 6. Lejrskoler, konditioner.

Et kort resumé omkring lejrskoler og i forlængelse eventuel revidering af principper.

Referat: De eksisterende principper og retningslinjer i forhold til økonomisk ramme, blev drøftet. Principper revideres i forbindelse med næste års planlægning.

Pkt. 7. Skolens organisering – Børnenes skole

En orientering omkring vores organisering og hvilke opdelinger vi har lavet. Hvad er status på Børnenes skole?

Referat:

Der blev kort orienteret om skolens indretning og organisering.  Eleverne er aldersmæssigt fysisk samlet i 0.-4. klasse, 5.-7. klasse og 8.-9. klasse. Det er skolens oplevelse at eleverne profiterer af denne opdeling; f.eks. finder 7. årgang mere fælles samvær i- og på tværs af de nydannede 7. klasser, med elever fra de små skoler. Der var udsagn fra forældre om opmærksomhed på de ældste elevers indflydelse på de yngste, i de forskellige afsnit.

Pkt. 8 Kort gensidig orientering

Aktuel gensidig orientering fra forældre, formand og skole. Herunder kort orientering om skolens økonomi.

Referat:

Opfordring til opmærksomhed omkring samværskultur i sfo. Der er landsmøde i Skole & Forældre, som skolen er medlem af. Martin og Randi deltager som repræsentanter for skolen og orienterer den resterende bestyrelse efterfølgende.

Steen orienterede kort om den økonomiske status, hvor særligt graden/antallet af eksterne specialskoletilbud har bevågenhed.

Der er lokalt forældre/bestyrelses-erfaringsmøde lokalt, i Skole&Forældre-regi.

Pkt. 9. Eventuelt – herunder punkter til lukket møde.

Skolepatrulje og trafiksikkerhed udsættes til næste møde.

 

For referat; Skolebestyrelsen/sw/20220928

 



Feedback

Sidst opdateret

13.10.2022

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson