Spring til indhold

Science House

En renovering og ombygning af den gamle SFO 2 skal huse det nye Science House på Tølløse Skole
18.03.2022

Store ambitioner

Lokalerne skal bruges til de naturfaglige fag, såsom fysik, natur/teknik, kemi og biologi. Der indrettes et laboratorium og et formidlingsområde, så der er gode rammer for både forsøg og fremvisninger.

Tølløse Skole drømmer om at styrke elevernes motivation og interesse for de naturvidenskabelige fag i grundskolen - og det hjælper i den grad at have nogle gode rammer for det. Vi håber også på at kunne byde velkommen til nye fag, hvor der er plads til innovation og kreativitet. Med frihedsforsøget er det i hvert fald muligt at drømme stort.

Læs mere om Frihedsforsøget her:

Børnenes Skole

Endelig (snart) klar

Siden i sommers har vi ventet på, at ombygningen blev færdig - og nu er vi lige ved at være der. Det er meningen, at Tølløse Skole vil bruge resten af dette skoleår til at afprøve mulighederne i lokalerne, og så fra næste skoleår lade det indgå i en masse fag. Det kan være, at der er elever og lærere, der har nogle gode idéer, og så er det bare om at komme i gang med at afprøve det hele.

Vi følger op

Vi vil glæde os til at fortælle om de aktiviteter, der kommer til at gå sin gang i Science House. Hvem ved? Måske skal vi være med til at starte drømmene for kommende videnskabskvinder og -mænd



Feedback

Sidst opdateret

18.03.2022

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson